Efter det langvarige nedbrud af batterier, er der nu installeret nye og elfærgen Ellen kom i drift igen den 19. juni og har siden sejlet uden problemer mellem Ærø og Als. Kapaciteten er øget fra 4 til 5 ture. Der er ligeledes indsat en ekstra tur på Søby-Faaborg-ruten med færgen Skjoldnæs
Kontakt
Echandia
info@echandia.com
og
Ærøfærgerne
info@aeroe-ferry.dk
Ellen blev sat ind på Søby-Als-ruten i 2019, men batterierne blev nedslidt på den halve tid - Ærø Kommune var blevet stillet i udsigt, at de schweiziske batterier kunne holde i 12 år.
Desuden brændte 25 % af batterierne sammen i sommeren 2023.
Tilliden til den schweiziske leverandør var brudt og i stedet blev valgt svenske Echandia til at løse batteriproblemerne.
800 elfærger
Den første elfærge var norske Ampere i 2015 med plads til 120 biler og 350 passagerer. Ellen var til gengæld den elfærge der kunne sejle længst på en upladning da den blev sat i drift i december 2019.
I dag har Norge 68 elfærger og på verdensplan er der 800 elfærger.
Hvem er Echandia
Echandia er grundlagt i 2018 i Bromma ved Stockholm og udvikler batteriløsninger til skibe.
Selskabet har installeret 100 batteri-systemer til skibe over hele verden, herunder til 5 danske elfærger, som Molslinjen har sat i drift eller kommer i 2027-28.